Morten Faarkrog
Technical Director
Morten startede i Monstarlab som Engineering Manager i 2020 og blev kort tid efter udnævnt til Technical Director i Danmark. En rolle som kommer med ansvaret for vores dygtige ansatte i den tekniske afdeling og den tekniske del af vores projektleverancer, samt en aktiv del af den danske ledelse.
Morten startede sin karriere hos det digitale bureau Adapt, hvor han gennem en årrække gik fra et være mobiludvikler, til team lead, til Technical Director, en del af den danske ledelse, og partner i virksomheden. Men, med høje ambitioner valgte Morten at tage springet til Monstarlab, hvor der var udsigt til et væksteventyr uden lige.
Over årenes løb har Morten været involveret i udviklingen af hundredevis af digitale projekter, og har på disse ageret alt fra udvikler og løsningsarkitekt til teknisk projektleder og Scrum Master. Mortens spidskompetencer ligger derfor i at rådgive og skabe den gode projektleverance i samarbejde med vores kunder.