Denmark

Hvad koster det at lave en app? 4 priseksempler for firmaer

May 22, 2019

Share

Prisniveauet for app udvikling spænder vidt. Ofte er der tale om 4 typer tilbud, der imødekommer alt fra mindre virksomheder til Fortune 500 firmaer. Men den økonomiske investering skal følges op med løbende indsatser, hvis den skal skabe værdi for virksomheden.

Der findes ingen formel på, hvad det koster at lave en app

Prisen på en app varierer meget, fordi det afhænger af flere forskellige faktorer som f.eks.

  • Kompleksitet og størrelse. Det betyder, hvor meget appen skal kunne, og hvor mange timer, der skal sættes af til at udvikle
  • Hvilken type app. Er det Native, Hybrid eller Web? Prisen varierer efter typevalg.
  • iOS eller Android? Prisen øges helt automatisk, hvis appen skal være til begge platforme
  • Dataindsamling. Hvor kommer data til appen fra?
  • Udviklere. Hvem udvikler appen, og i hvilket land foregår det?

Hvad koster det at lave en app, er egentlig det samme som at spørge, hvad det koster at bygge et hus. Svaret vil altid afhænge af, hvilke materiale der bruges, hvor stort det skal være, hvordan det skal indrettes mm. Mange bureauer vil derfor have svært ved at give dig en pris on-the-spot, hvis du ringer eller skriver en mail.

Generelt er eksperternes råd, at du bør starte så småt som muligt. Jo mere kompliceret og større en app er, jo lavere er dens succesrate. De apps, der er meget populære, opfylder som regel kun ét behov hos brugeren. Det kan f.eks. Ses på Google maps, Tinder og Pinterest.

Bureauerne stjæler ikke din ide

Mange, der går rundt med en god app ide, er nervøse for at dele den med andre. Fornemmelsen af at folk stjæler den og udvikler hele applikationen selv, hvis man taler højt om sine ambitioner og planer, figurerer desværre hos mange. Men man skal huske på, at bureauerne er konsulenter. Deres forretning er bygget op over at udvikle andres apps og ikke deres egne. De kan lettere fortælle, hvad det koster at lave en app, hvis du deler informationen med konsulenterne. Man skal huske på, at bureauernes job ikke er drive din app til succes – de skal derimod leverer et godt produkt, som du betaler for. Resten, som f.eks. Markedsføring af appen, så den bliver populær, er helt og alene op til dig.

Alligevel er der mange, der holder sig tilbage og kaster sig ud i at udvikle appen selv. Det er også en mulighed, men for mange kan det bedst betale sig, at alliere sig med et professionelt bureau. Så lad os for en gangs skyld begrave ideen om apptyve med et tænkt eksempel.

App-hunting vil være starten på bureauernes nedgang

Forestil dig, at et bureau rent faktisk stjal en app-ide fra en person, der havde henvendt sig. Bureauer – ligegyldigt arbejdsområde – er afhængige af deres omdømme, kundetilfredshed samt kvalitet. Og får et bureau bare en dårlig historie i medierne eller på de sociale platforme om, at de har stjålet en af deres kunders ide, så ødelægger de deres egen forretning. Ingen vil nogensinde arbejde sammen med et bureau, der blot er mistænkt for at stjæle kundernes ideer. Derfor er de også ærekære, når personer henvender sig med app-projekter eller blot ideer til apps.

Hvad koster det så at lave en app?

Prisniveauet varierer – også i Danmark. Men generelt kan man tale om 4 forskellige prisstørrelser på det danske marked.

  • Den lille pakke: 200.000 kr.
  • Mellempakken: 600.000 kr.
  • Den store pakke: 1.000.000 kr.
  • Enterprise pakke: +5.000.000 kr.

Den lille pakke

Den lille pakke er vurderet ud fra et simpelt behov om, at der skal udvikles til én platform og uden tilhørende back-end. For 200.000 kroner vil du hos et almindeligt appbureau i Danmark få ca. 200 arbejdstimer dedikeret til app udvikling. En app udvikling, der kun tager højde for den første version af din app. Design afdelingen skal ca. Bruge 40 timer til at tegne front-enden, mens udviklerne bruger de resterende 140 timer på at programmere appen. Den lille pakke er en god løsning til mindre virksomheder, der gerne vil have udviklet en simpel app, der understøtter forretningsstrategien, og som kan videreudvikles på et senere tidspunkt.

Mellempakken

Mellempakken er vurderet ud fra behovet om, at der skal udvikles en back-end til én platform. Her får man ligeledes 600 timer, der fordeles over design, back-end- og appprogrammering. Design står for ca. 50 timer, mens backend- og appprogrammering står for henholdsvis 250 timer og 300 timer. Med mellempakken vil det ca. Tage 16 uger at udvikle første version af appen. Mellempakken er ideel til virksomheder, der gerne vil udnytte appen til at skabe en forbedret relation til kundebasen, og som ser et uudnyttet potentiale i at drive engagement gennem en applikation frem for andre kanaler.

Den store pakke

Den store pakke er ofte relevant for virksomheder, der gerne vil have en simpel men brugbar app. Prisniveauet er sat ud af, at der skal udvikles til to platforme (iOS og Android) og en semi-simpel back-end. Designteamet vil stå for ca. 100 timer, mens app- og back-endprogrammering vil stå for henholdsvis 500 timer og 400 timer. Den store pakke er til de virksomheder, der gerne vil skabe en omnichannel customer experience, og som gerne vil møde kunden på alle platforme for at skabe en helhedsorienteret kundeoplevelse.

Enterprise pakke

Enterprise pakken er – som navnet antyder – for virksomheder og derfor ikke privatbrugere. Firmaer kan ofte have krav til deres app udvikling, som gør, at appen helt automatisk er kompleks fra start af. Og med mere kompleksitet følger også flere arbejdstimer. Tag f.eks. Alle typer af rejseapps. Jo flere købsflows du har, jo mere skal der kodes for at få alle mulighederne (enkeltbillet, cykelbillet etc.) til at passe sammen med den originale købsfunnel. Og skal der dertil også være muligheder for add-ons (som f.eks. pladsreservation) multipliceres kompleksiteten bag skærmen. Men for større virksomheder kan det som ofte være nødvendigt med komplekse løsninger for at imødekomme krav og behov.

Hvad en app koster afspejler ofte kvaliteten

Nogle vil sikkert blive blæst over de høje priser. Der findes også langt billigere løsninger på markedet, men som med så meget andet, så får man, hvad man betaler for. Og det gør sig i den grad gældende i app verdenen.

Søger du efter tilbud på apps, vil du finde bureauer, der tilbyder “komplette og stabile” apps for under 30.000 kr. Men disse løsninger er farlige, da det næsten altid vil ende med et forlist projekt eller mange ekstra omkostninger i sidste ende. Nogle virksomheder outsourcer deres løsninger til f.eks. Indien, hvor kvaliteten ligger langt fra danske standarder, og man får med al sandsynlighed også en app løsningen, som er proppet med bugs og mangler. Hvis man vælger den billige løsning, kan man ende med aldrig at få sin app-drøm opfyldt.

Kvalitetssikring af appen skal altid medregnes

Indtil videre har vi fokuseret på, hvad det koster at udvikle en første version af en app. Og ikke hvad det koster at vedligeholde den. Kvalitetssikring, vedligeholdelse og optimering er mindst ligeså vigtigt, som dét at udvikle appen.

Mange tror, at så snart appen er udviklet og lanceret i App Store eller Google Play, så fungerer den perfekt nu og fremover. Men som med huset i starten, som kunne variere i pris, så skal det også vedligeholdes – det samme gælder din app.

En app skal opdateres løbende for at sikre, at den overholder de nyeste sikkerhedsstandarder. Din app skal i bund og grund opdateres, fordi den er afhængige af eksterne systemer, som løbende ændres, og som du ingen indflydelse har på. Når Apple f.eks. Lancerer i nyt styresystem, er der ofte markante ændringer, og din app skal derfor opdateres, så den er kompatibel med den nyeste version – hvis det ikke sker, er din app i risikozonen for at blive fyldt med bugs, som har en stor indflydelse på funktionalitet, brugeroplevelse og popularitet.

Quality assurance, som er bureauernes kvalitetssikring-afdeling, skal som en tommelfingerregel have 15 – 20 % af budgettet til at sikre, at alt fungerer som det skal. Det betyder, at hvis din app koster 1.000.000 kroner, så skal der sættes yderligere 150.000 – 200.000 kroner af til kvalitetssikring og vedligeholdelse.

Er du interesseret i at læse mere om, hvordan du kommer i gang med din app-idé, så find Christian Nielsens bog “Fra idé til app – Sådan gør du”. Bogen er nem og overskuelig, og den kommer rundt om alle hjørnerne i app-verdenen.

Latest news View all